Porskjærvej bliver kommunens første klimavej

Image
Porskjærvej bliver kommunens første klimavej
Henover sommeren forsynes Porskjærvej i Galten med såkaldt permeabel (vandgennemtrængelig) asfalt, som billedet meget godt illustrerer. Sammenholdt med en særlig drænende opbygning under asfalten, skal den nye teknologi modvirke oversvømmelser ved kraftige regnskyl.
Hen over sommeren bliver Porskjærvej i Galten genopbygget og forsynes med en særlig asfalt, så den bliver Skanderborg Kommunes første klimavej.
Fremtiden byder på flere skybrud og større mængder regn. Derfor er Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning i gang med en række klimatilpasningsprojekter, som skal håndtere fremtidens regnmængder på nye måder.
Når det regner meget, er de store belagte flise- og asfaltarealer en betydelig del af problemet, for regnen risikerer at ende i haver og huse, når den ikke kan trække ned i jorden.
Vandet "forsinkes "under vejen
Kommunens klimaberegninger viser, at Porskjærvej og dens sideveje i fremtiden er et af de steder, hvor regnen vil give problemer for trafikanter og husejere. Derfor bliver Porskjærvej  den første klimavej i kommunen. Det betyder, at vandet skal sive ned igennem asfalten og gruslaget under vejen i stedet for at løbe i de normale vejriste.
Klimavejen kommer reelt til at fungere som et opsamlingsbassin til regnvand, hvor vandet forsinkes i de materialer, vejen er lavet af.  Asfaltbelægningen er derfor ”permeabel” – altså gennemtrængelig.
Vejens opbygning og materialer er konstrueret til netop at kunne indeholde store mængder vand og stadig have en bærevne som en helt normal vej.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26. april 2016
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-