Populær seniorevent

Image
-

Med 52 tilmeldte blev sidste uges senior-event arrangeret af Seniorforeningen for Galten og omegn samt Galten-Skovby Minigolf en solid succes.

I et skønt solskinsvejr indledtes dagen med et par timers minigolf på Klank, med instruktion fra minigolf-klubben.

Der blev uddelt præmier til bedste hold og de tre bedste spillere individuelt.

Det skønne vejr førte også til at den efterfølgende smørrebrød blev nydt udendørs, men eftermiddagens musikalske foredrag om Bent Fabricius-Bjerre ved Flemming Både blev dog afviklet indendørs i idrætscentret grundet blæst.

Både præmier i minigolf og foredrag/musik var skænket af organisationen Danske Seniorer mens Rema 1000 havde bidraget med kaffe og småkager, der blev nydt under foredraget.

Værd at gentage

Deltagerne roste arrangementet meget, og det bliver næppe en engangsforeteelse.

»Vi er klar til at gentage succesen,« siger Thomas Drivsholm fra Galten-Skovby Minigolf - og Else Kulas fra Seniorforeningen istemmer:

»Helt sikkert noget vi vil gentage næste år.«

Læs Galten Folkeblad 17. maj 2023

Del på
Galten-Skovby City

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-