Nytårskoncert i muntert selskab

Image
Nytårskoncert 2019
Prinsens Musikkorps og solist Niels Olsen havde fat i publikum fra første strofe i Galten-hallen. Foto: Annika Clemens

Niels Olsen tog kegler som solist ved Prinsens Musikkorps' nytårskoncert i Galten-hallen.

»Af de nytårskoncerter vi går til, er Galtens altid den bedste. Andre steder kan det være lidt stift, men det er altid muntert i Galten-Hallen.«

Kommentaren lød forventningsfuldt inden koncerten fra et par, som er at finde blandt publikum år efter år. Vi gætter på at de pågældende ikke gik skuffede hjem efter dette års bud på en nytårskoncert a'la Prinsens Musikkorps.

At musikerne kan spille som bare pokker, har de forlængst overbevist alle om. Herefter står og falder det ofte med valget af solist og vedkommendes gennemslagskraft og kemi md publikum. På begge parametre scorede Niels Olsen topkarakter.

Se billedgalleri fra nytårskoncerten

Han er en fjerdedel af sang- og humorkvartetten Ørkenens Sønner, hvilket ikke lod sig skjule. Flere gange undervejs hentede han skytset i Ørkenens Sønners lumre univers, men når man har en charme og sangtalent som Niels Olsen, og publikum ikke er sarte, så går det an.

Med sit store smil og vindende fremtoning havde Niels Olsen fra første øjeblik hul igennem til publikum.

»Hvor har jeg dog glædet mig til at optræde for netop dette højtuddannede, kultiverede publikum her i ....,« slog Niels Olsen tonen an med dirigenten som højlydt hviskende sufflør:

»Ja, Galten, selvfølgelig.«

Stor spændvidde

Han vidste dog udmærket hvor han var til den første af årets i alt 13 koncerter på nytårsturneen. Og publikum vidste udmærket hvem Niels Olsen er. Sådan var forventningerne fint afstemt på forhånd.

Læs hele artiklen og se flere billeder i Galten Folkeblad 8. januar 2019

 

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-