Nytænkning ved Galten Byfest

Image
Nytænkning ved  Galten Byfest
Med livebandet 'So 90's' er der lagt op til en hit-parade af 90'ermsuik onsdag aften ved Galten Byfest 2014.
"Årets bedste onsdag" lyder et nyt tiltag fra Galten Byfest, der byder alt lige fra foreninger, klubber, forældregrupper til firmaer inden for i byfestteltet til en helt særlig festoplevelse.
Galten Byfest arrangerer i år en helt særlig fest-oplevelse for alle fest- og danseglade over 18 år.
»Vi tilbyder i år at grundejerforeninger, kortklubber, forældregrupper eller andre kan afholde deres næste komsammen i Byfestteltet onsdag før Kr. Himmelfart den 28. maj 2014,« fortæller Carsten Bach fra Byfest udvalget.
Der bliver mulighed for at nyde en lækker buffet i teltet, der igen i år er opvarmet og pyntet op til fest. Efterfølgende spiller live-bandet "So 90's" og en feststemt DJ op til dans med alle de kendte hits fra 90'erne. 
»Hele aftenen sørger vi for en eksklusiv oplevelse og fuld valuta for pengene med blandt andet servering af drikkevarer ved bordene, mulighed for VIP-toilet og meget mere,« siger Carsten Bach, der håber på, at mange lokale virksomheder vil afholde den næste firmafest i teltet eller at personaleforeningens forårsfest kan blive en del af "årets bedste onsdag".
Håber på 400 til spisning
Billetter kan blandt andet købes på galtenfs.safeticket.dk, men Carsten Bach lover, at mange af de lokale virksomheder også vil blive kontaktet direkte i den kommende tid.
Den første del af aftenen, hvor der er spisning og livemusik, er festen kun for de cirka 450 med adgangsbilet til teltet. Omkring kl. 22 åbnes teltet for alle og billet hertil købes ved indgangen.
»De seneste års Tyroler-tema onsdag aften til byfesten har ellers vakt stor glæde hos mange, men har formentligt også været en begrænsning for at teltet kunne fyldes helt op,« mener Søren Riis, der som formand for byfest-udvalget har været en af initiativtagerne til det nye koncept. 
»Vi håber at kunne have omkring 400 gæster til spisning og livemusik, og at der efterfølgende vil komme 100-200 gæster mere i teltet senere på aftenen,« slutter Søren og minder om, at det hele jo gerne skulle ende op med et stort overskud til idrætssamarbejdet i Galten.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-