Nyt VVS-firma i Galten

Image
Nyt VVS-firma i Galten
Rasmus Frederiksen har 1. april åbnet et nyt VVS-firma i Galten under navnet Frederiksen VVS med fokus på energioptimering, miljøvenlige installationer og salg af kvalitetsprodukter.
Efter 22 års ansættelse i en større århusiansk VVS-forretning har aut.  VVS-installatør Rasmus Frederiksen pr. 1. april åbnet eget firma under navnet Frederiksen VVS ApS med adresse i Galten.
»Jeg har længe haft drømmen om at starte min egen virksomhed for bl.a. at kunne fokusere mere på de områder indenfor VVS-branchen hvor jeg har mest faglig ekspertise, og endelig gik det hele nu op i en højere enhed. Vores målsætning er at tilbyde vores kunder moderne og miljørigtige VVS-løsninger i høj kvalitet,« fortæller Rasmus Frederiksen, der også fokuserer på nye løsninger inden for energioptimering og miljøvenlig varme- og VVS-teknik.
Energirigtigt parløb
Udover Rasmus Frederiksen er hans samlever Anja Koed også med i firmaet. Hun er også  udlært inden for VVS og har siddet arbejdet med totalløsinger inden for badeværelser. Anja fortsætter med sit eget firma inden for energioptimering og energibesparelser som hun har haft de sidste 10 år.
»Sammen har vi mange års erfaring inden for VVS samt lysten til at prøve noget nyt og spændende sammen. Vi tror på at kunne tilbyde Galten et seriøst VVS-firma,« afslutter Rasmus Frederiksen
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-