Nyt initiativ - brunch i Fællesskabets hus Galten

Image
Premiere på brunch i Fællesskabets hus.

Mange glade gæster deltog tirsdag d. 31. marts til den første brunch i Fællesskabets hus i Galten. Initiativet er blevet til i samarbejde mellem frivillige og Vores køkken, der driver caféen i Fællesskabets hus.

Caféen har åbent hver dag kl. 9-13.30. Men en gang om måneden, afholdes der brunch og her er alle velkomne. Til brunchen i tirsdags var der gæster i alle aldre og en livlig snak over bordene.

»Jeg har lyst til at skabe endnu mere liv i caféen og drømmer om at vi engang skal have fredagsbar,« siger Susanne Lind, som var frivillig ved arrangementet. Der er plads til flere, så man opfordres til at invitere naboen eller andre med.

Fra lokalcenter til fællesskabshus

Fællesskabets hus Galten er nabo til Tjørnehaven og tidligere kendt som lokalcenter.

Huset danner allerede rammen om mange aktiviteter. Alle er velkomne og der opfordres til, at vi husker på dem, som har brug for en hånd eller invitation ind i fællesskabet.

Har du lyst til at være frivillig sammen med Susanne, kan du ringe til Fælles-skaber ved Skanderborg Kommune Else-Marie Behrmann tlf. 23 35 38 82.

Og hvis du har fået lyst til at være med til næste brunch, som afholdes 21. april kl. 10-12, kan du tilmelde dig på tlf. 20 30 59 96.   

Læs Galten Folkeblad 8. april 2026

 

Del på
Bygma Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block