Nyt forsøg mod spøgelsesbilister ved Låsbyafkørslen

Image
Nyt forsøg mod spøgelsesbilister ved Låsbyafkørslen
Billedet her er ikke fra Låsby, men viser hvad en spøgelsebillist møder på vejen i den gale retning. Skiltet opleves større jo tættere man kommer på.
Flere har undret sig over, hvorfor der pludselig er sat et kamera op ved Låsbyrundkørslen, som peger ned mod motorvejsafkørslen ved Låsby.
Kameraet er en del af et nyt forsøg på, at komme spøgelsesbilister til livs. Det er nemlig et overvågningskamera der filmer ned mod afkørslen til Låsby fra motorvejen, der nu også har fået et 3D skilt i vejen.
De pigge, der var placeret i vejen, som automatsk skulle vippe op og punktere dækkene på de bilister der kørte i den forkerte retning, er blevet fjernet sidste år. 
Da man efter flere år og forsøg ikke kunne finde en ordentlig løsning på forsøgets akilleshæl, nemlig at nogle uheldige traffikanter havde fået flænset dækkene op af disse pigge, selvom de kørte den rigtige vej, har man fundet en meget bedre og forholdsvis simpel løsning, som skal testes indenfor de næste par år. 
3D-Stopskilt nedrillet i vejen
Man har lavet en nedfældning i vejen, som viser en 3D-skiltning med ordet STOP for de billister der måtte køre den forkerte vej.
Skiltet er 6 meter højt og 1 meter bredt og det kan kun ses af billister der er på vej ned af afkørselsrampen. For de billester der kører den rette vej, vil det blot mærkes som riller i vejen, der ikke gør nogen skade på bilen.
»Dette forsøg strækker sig til 2017 og så skal der evalueres på det. Vi har disse 3D - Stopskiltetre andre steder i landet, i Sæby, Odense og Ringsted hvor der også er kameraovervågning, så vi kan se, hvordan spøgelsesbillisterne gør og reagerer når de - forhåbentlig - ser skiltet,« forklarer Rene Juhl Hollen, Ingeniør ved vejdirektoratet.
Derudover er der installeret 3D-stopskilte ved 10 andre afkørselsramper, dog uden overvågning. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-