Nyskabelse med drop in dåb og vielse blev en håndgribelig succes

Image
Den første Drop In dåb og vielse i Skanderborg provsti må betegnes som en succes. »Der var stor travlhed, og stemningen var intens, men der var også en udbredt følelse af glæde og hjertevarme,« fortæller Hanne-Lise Mandrup, sognepræst i Galten. Hun var blandt de involverede, da der i fredags for første gang blev afviklet et drop in-dåb og vielses-arrangementet i Skanderborg Provsti. Foto: Folkekirken

27 blev døbt og to par blev viet, da der i fredags for første gang blev afholdt "drop in" dåb og vielse i Skanderborg provsti.

Fænomenet Drop In Dåb kom i 2017 til Danmark via inspiration fra Norge. Første gang det fandt sted her i Danmark var i en københavnsk kirke, og siden har det bredt sig til både storbyer og til landsbykirker.

»Der kan være mange grunde til, at man ikke blev døbt som lille, og tanken bag Drop In dåb er, at det aldrig er for sent at blive døbt,« forklarer sognepræst i Galten, Hanne-Lise Mandrup.

Fredag den 27. oktober var det så Skanderborg slotskirke, som slog dørene op til Drop In dåb og vielse kl. 16.00 til 19.00.

Siden foråret havde to af præsterne i Skanderborg provsti været i gang med at planlægge eftermiddagen og indkalde præster fra hele provstiet, kordegne, organister, personale og frivillige til at deltage.

»Vi præster skulle møde kl. 15.30 i ornat (dvs. præstekjole) med vores ritualbog under armen til en kort introduktion til eftermiddagens forløb, og så ventede vi ellers spændt på, hvor mange der ville dukke op sådan en lidt våd og kold oktober eftermiddag,« fortæller Hanne-Lise Mandrup og tilføjer:

»Der havde allerede dannet sig en kø uden for kirkedøren, da den blev slået op, så hvis vi havde frygtet, at der kun kom nogle ganske få, så blev den frygt gjort grundigt til skamme.«

En lind strøm

De næste timer kom en lind strøm mennesker for at blive døbt og nogle få for at blive viet.

»Der var stor travlhed, og stemningen var intens, men der var også en udbredt følelse af glæde og hjertevarme. Sammen med en præst blev der udfyldt en anmodning om dåb eller vielse, som blev bragt over til kordegnene, som lavede papirarbejdet og udstedte attester,« siger Hanne-Lise om processen.

Præsten tog en ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 1. november 2023

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-