Ny opvisningsbane for Galten FS får navnet Jutlander Bank Park

Image
Sponsoransvarlig Carsten Wyrle fra GFS udpeger her for afdelingsdirektør Morten Greve, hvordan Jutlander Bank Park skal indrettes med nye bander, træner- og udskiftningsbænke - og ikke mindst en siddetribune.

I kraft af et sponsorat kommer den nye opvisningsbane på Klank Idrætsanlæg til at bære navnet Jutlander Bank Park.

»Med det nye sponsorat vil vi gerne sende det signal, at Jutlander Bank ikke kun er med på de stadions, hvor vores navn bliver eksponeret på TV under ligakampe, men også mindre steder, hvor vi simpelthen bare ønsker at bakke om et godt, lokalt initiativ.«

Sådan forklarer afdelingsdirektør i Jutlander Bank i Galten, Morten Greve, at banken er gået massivt ind med støtte til Galten FS' fodboldafdeling, som i øjeblikket er ved at etablere en ny opvisningsbane ved idrætscenteret i Klank.

Banen, som først og fremmest skal lægge græs til, når Galten FS’ førstehold spiller hjemmekampe, får navnet Jutlander Bank Park.

Den nye bane er anlagt, og det nysåede græs på Klank står grønt og frodigt, men græsset skal have fred og ro til at få ordentlig fat, inden næste sæson begynder i løbet af august, forklarer Carsten Wyrle, der er en af GFS’ blæksprutter, som arbejder med projekt Jutlander Bank Park:

»Vi skal have rejst nye mål, nye bander, en ny måltavle og – ikke mindst – en tribune, som vi forhåbentlig også får overdækket,« forklarer Carsten Wyrle, der også bebuder nye adgangsforhold fra hallen ned til nye udskiftnings- og trænerbænke.

»Det bliver så fedt,« er Carsten Wyrle og Morten Greve enige om.

Der er endnu ikke sat dato på åbningskampen.

Læs Galten Folkeblad 25. juni 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-