Ny frisørsalon på Torvet

Image
Ny frisørsalon på Torvet
21-årige Jusef Awad er uddannet frisør i Libanon og har netop åbnet sin salon, Torvet Frisør, i Galten.
Mandag den 1. december,  slog endnu en ny frisørsalon i Galten dørene op. Det er den unge dansk-libaneser Jusef Awad, der har åbnet egen salon.
»Jeg har længe haft en drøm om at starte mit eget, så da jeg pludselig så de ledige lokaler her på Torvet, valgte jeg at slå til,« fortæller han.
Jusef Awad er født i Danmark, men flyttede til Libanon, da han var 15 - og her tog han uddannelsen til frisør. Som 18-årig vendte han tilbage til Danmark og overtog en frisørsalon i Aarhus.
»Det har været sjovt at være i spidsen for en salon, men jeg ville rigtig gerne starte helt fra bunden og kunne bestemme navn, beliggenhed og så videre helt selv,« siger han.
Og netop beliggenheden af salonen har været helt efter Jusef Awads hoved.
»Jeg har altid drømt om en hjørne-butik,« siger han med et smil.
På kundernes opfordring
I sin salon i Aarhus har Josif Awad flere faste kunder, også nogle fra Galten og Skovby. Og det var dem, der opfordrede ham til at åbne salon på disse kanter.
»Jeg kendte ikke Galten by i forvejen, men jeg er sikker på, det nok skal blive rigtig godt! Jeg glæder mig til at lære byen at kende og til at få etableret mig rigtigt,« fortæller Jusef Awad.
I forbindelse med opstarten af den nye salon i Galten har Josif Awad lejet sin salon i Aarhus ud. På den måde kan kan fokusere på sin nye salon. Med tiden vil han ansætte medarbejdere, hvis det bliver nødvendigt, men i begyndelsen er han på egen hånd.
»Nu skal det hele lige op at køre, og så må vi se, hvordan det kommer til at gå,« lyder det fra den blot 21-årige butiksindehaver.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-