Ny eSport-forening i Galten-Skovby

Image
Ny eSport-forening i Galten-Skovby
35 mennesker mødte frem ved sidste uges møde, der skulle sondere interessen for en lokal eSport-klub.
Stor interesse for etablering af lokal forening omkring computerspil i organiseret form.
Et møde i sidste uge skulle afdække, om der er i Galten-Skovby-området er grundlag for etablering af en eSport-klub/-forening. Og det er der.
eSport er betegnelsen for organiseret fællesskab omkring udvalgte, avancerede computerspil. Både i Danmark og internationalt er eSporten i voldsom vækst.
»Intentionen med at oprette en eSport-klub er bringe flere generationer sammen omkring en fælles interesse, gaming. Vi ønsker at skabe et værested, hvor alle kan være med, uanset alder, køn og religion, og hvor eSporten gør os til en del af det samme fællesskab,« fortæller René Dahl som er idé-manden bag den nye eSport-forening.
»Samtidig er det vigtigt for os at have et stort fokus på udviklingen af vores talenter i lokalområdet, så vi forhåbentligt kan være med til at få spillere op i den danske top. Talentudvikling betyder rigtig meget for os, og det vil også afspejle sig i de trænere, vi kommer til at samarbejde med.«
For René Dahl udspringer ideen af, at der findes en masse af tilbud til børn, unge og andre, der vil dyrke fysiske aktiviteter i form af gymnastik, fodbold m.m. Men dem, som ikke nødvendigvis har lyst til at benytte disse tilbud, har manglet alternative tilbud til deres interesser, f.eks. eSport.
»Sport er ikke længere kun en fysisk aktivitet - sporten er blevet digitaliseret, og vi har et ansvar omkring træning, etik og moral i denne online-verden,« siger René Dahl og tilføjer:
»Derfor opstod ideen med en forening. Det var min klare opfattelse, at der var et stort behov for at tilbyde en forening, der kunne samles omkring eSport og dyrkelsen af dette i Galten-Skovby. Og fremmødet til mødet bekræftede dette. 35 personer var mødt op for at støtte ideen om sådan en forening, og der har ligeledes været mange positive henvendelser via sociale medier.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26. marts 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-