Nu skal der udklækkes lokale Coding Pirates

Image
Nu skal der udklækkes lokale Coding Pirates
Formålet med Coding Pirates er at fremme børn og unges produktive og kreative it-kompetencer via afholdelse af klubaftener.
En gruppe frivillige har startet en lokal underafdeling af Coding Pirates op i Skovby/Galten. 
Onsdag d. 19. september kl. 19 på Skovbyskolen er der infomøde for forældre og børn. 
Coding Pirates tilføjer området en ny type fritidsaktivitet for børn og unge.  Her kan børn i alderen 9-18 år arbejde med at lave programmering af feks computerspil eller mobilespil, robotter og meget andet. 
»Det hele bunder i at vi er en række frivillige der ønsker at give børn en mere alsidig tilgang til teknologi og give dem en viden om at man kan meget mere end at spille spil, gå på nettet og skrive skoleopgaver,« fortæller Esben Bücking-Rasmussen fra Galten.
Pirataftenerne, som ligger hver onsdag kl. 18.30-20:00 på Skovbyskolen, er en mulighed for at komme og beskæftige sig med programmering allerede fra skolealderen, og forstå hvad det er der sker bag kulisserne når man til dagligt arbejder på en computer.
Går i dybden med IT og teknologi
Formålet med Coding Pirates er at fremme børn og unges produktive og kreative it-kompetencer via afholdelse af klubaftener.
Foreningen startede oprindeligt som et forsøg på at vække den danske folkeskole. Her er der i høj grad mangel på et fag der går i dybden med IT og teknologi.
Stort set al elektronik i dag har en eller anden form for software i sig, hvadenten det er et ur, et TV, et samlebånd på en fabrik, eller en rumraket.
Det betyder at vi i fremtiden bliver yderst afhængige af at have kompetente unge, der interesserer sig for - og forstår at sætte sig ind i arbejdet med software.
»Der er allerede nu stor mangel på kvinder og mænd i softwarebranchen. Derfor mener vi det er vigtigt at bidrage til at få lappet dette kompetence-hul og samtidigt vise vejen for folkeskolen, for hvordan man kan lave spændende projekter med programmering og IT i børnehøjde,« siger Esben Bücking-Rasmussen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 18. september 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-