Nu indledes byggeriet på hjørnet af Søndergade og Porskjærvej

Image
På hjørnet af Søndergade og Porskjærvej kommer byggeriet til at rumme et butikslejemål.

Forleden blev det første symbolske spadestik taget til et kommende byggeri af 34 boliger fordelt på 2-4 etager på grunden der støder op til Søndergade og Porskjærvej i Galten.

»Vi opfører 34 boliger og har stort fokus på fællesskab,« siger Amir Nuspahic, direktør og indehaver hos PB&E Aps, der står for projektet, og tilføjer:

»Vi laver nogle fællesskabsrammer for beboerne, så når de får gæster, så findes der mulighed for overnatning med tilhørende bad.«

Desuden anlægges en gårdhave og der bliver fælles tagterrasse, ligesom der lægges op til etablering af en "fællesskabscafé", drevet af beboerne. Ifølge Amir Nuspahic vil cafeen også være åben for offentligheden.

Delebiler

Ligeledes tilknyttes der delebiler til byggeriet således at beboerne ikke behøver at eje egen bil.

Byggeriet opføres i 2-4 etager. Foruden et enkelt erhvervslejemål, ud til hjørnet af Søndergade/Porskjærvej, vil byggeriet udelukkende rumme lejeboliger.

»1. november går byggearbejdet for alvor i gang. Det færdige byggeri skal stå klar i efteråret 2024,« siger Amir Nuspahic. nj

Læs Galten Folkeblad 4. oktober 2023

Del på
Fri BikeShop Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-