Nu bliver 112’eren en Flexbus

Image
Rute 112 bliver fra 27. juni til en Flexbus, som kun kører når den bliver bestilt. Samtidig vil "bussen" fremover være en almindelig personbil eller en minibus, alt efter hvor mange, der skal køre med.

Fra søndag 27. juni bliver bus 112, der blandt andet betjener Herskind, Sjelle og Skjørring, til en Flexbus. Samtidig træder en ny køreplan i kraft.

Hvis du er en af dem, der plejer at stå på bus 112 et sted langs Langelinie, skal du læse med her. Der er nemlig  ndringer på vej for 112’eren, der blandt andet kører fra Herskind, Sjelle og Skjørring mod Silkeborg og Tilst.  ndringerne sker som følge af en ny kollektiv trafikplan i Silkeborg Kommune.

Fra søndag 27. juni bliver bus 112 til en Flexbus. Det betyder, at bussen kun kører, når den bliver bestilt, og at det ikke længere er nok at stille sig ud til stoppestedet og vente. ”Bussen” er i øvrigt en almindelig personbil eller en minibus, alt efter hvor mange, der skal køre med.

»Det vigtigste at huske med Flexbussen er, at man skal bestille den på forhånd. Det kan man gøre på rejseplanen.dk eller ved at ringe til Midttrafik, men jeg anbefaler helt klart at bruge Rejseplanens app. Det, synes jeg, er det letteste,« siger Troels Tofte Hansen, der er mobilitetsplanlægger i Skanderborg Kommune.

På Rejseplanen bestiller man Flexbussen ved at finde sin tur, for eksempel fra ”Langelinie/Skjørring” til ”Galten Torv”. Første gang man bestiller en Flexbus, skal man oprette sig som bruger og logge ind med NemID. Det er derfor en god ide at lave en prøvebestilling i god tid inden den første rigtige bestilling.

Flere afgange at vælge imellem

Samtidig med skiftet til Flexbus får 112’eren også en ny køreplan. Den indeholder flere afgange end normalt, blandt andet om morgenen og om eftermiddagen på hverdage.

»Til hverdag er der 15 afgange mod Galten og 15 afgange mod Tilst, så i alt har man ti ekstra afgange at vælge imellem i forhold til den gamle køreplan. Mange af de nye afgange ligger om eftermiddagen, hvor Flexbussen kører minimum en gang i timen. Hvis man altså husker at bestille,« forklarer Troels Tofte Hansen.

De ekstra afgange er tilføjet i køreplanen efter ønske fra borgere i Herskind og omegn. Samtidig er den nye køreplan planlagt efter, at passagerer mod Silkeborg skal skifte bus i Galten.

Se den nye køreplan for Flexbus 112 HER

Del på
Bygma Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-