Motionsløb på den nye motorvej

Image
Motionsløb på den nye motorvej
Sådan så det ud, da DGI Midtjylland arrangerede Funder Ådal Broløb. En lignende event finder sted lørdag den 18. oktober i samarbejde med bl.a. Låsby Boldklub. Der bliver start og mål i Låsby. Foto: Torben Anholm
Asfalten på den nye motorvej ved Låsby indvies i oktober af motionister, inden vejen senere på året åbnes for bilister.
Den nye motorvejsstrækning fra Låsby mod Silkeborg åbner for biltrafik senere på året - et helt år før oprindeligt planlagt - men Vejdirektoratet har givet tilladelse til, at de cirka 11 kilometer ny asfalt må benyttes til en stor motionsevent i oktober. Således afholdes Søhøjlandets Motorvejsløb på strækningen lørdag den 18. oktober.
Det bliver en enestående chance for alle motionister, og der bliver plads til både vandresko, løbesko, rulleskøjter og rulleski.
Arrangørerne af eventen er DGI Midtjylland i samarbejde med seks lokale foreninger, heriblandt Låsby Boldklub.
Løbsleder, Flemming Johannsen fra DGI Midtjylland, glæder sig over, at der med så relativt kort varsel er blevet etableret et samarbejde mellem de lokale idrætsforeninger.
»Uden hjælp fra lokale foreninger og de mange frivillige, vil et sådant løb ikke kunne gennemføres. Vi havde forventet, at løbet først skulle afholdes i 2015, men nu er vi klar, og de seks samarbejdsforeninger er allerede i gang i kulissen,« siger han.
Ved Søhøjlandets Motorvejsløb vil der være flere distancer at vælge imellem. Der vil således være en walk på 6 kilometer, løb på 5 kilometer, 10 kilometer samt halvmaraton. Desuden vil der for rulleskøjteløbere være 10 kilometers- og halvmaratonløb, og ligeledes for rulleski.
Alle ruter starter og ender i Låsby.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 22. juli 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-