Minigolf-anlæg indviet under stor festivitas

Image
En række stenskulpturer pryder minigolf-anlægget. Her afslører borgmester Frands Fischer og formand Thomas Drivsholm den seneste, der har fået titlen 'Det flækkede bjerg'.

Lidt småbyger kunne ikke rokke ved glæden og stoltheden, da Galten-Skovby Minigolf i lørdags blev officielt indviet.

»Vi i Galten-Skovby Minigolf har glædet os helt vildt til denne dag«.

Sådan indledte formanden Thomas Drivsholm sin tale ved den officielle indvielse af Galten Skovby Minigold i lørdags.

I talen oplistede han fyldestgørende de foregående fem års udfordringer fra ideen blev fød til drømmen nu er realiseret.

»Sådan et minigolfcenter bliver kun til virkelighed ved hjælp af mange ildsjæle med forskellige kompetencer. Ingen af os havde forestillet os, at vi blev en del af et projekt med mere end 7.000 timers frivilligt arbejde, og at det ville ende med et så flot et resultat,« sagde Thomas Drivsholm.

»De første to år gik med budgetter og ansøgninger til fonde og lokale firmaer. Da det viste sig, at ideen kunne realiseres, stiftede vi Galten-Skovby Minigolf den 25. oktober 2018. Der fik vi en bestyrelse, som har ydet en stor indsats for at få det hele til at lykkes. Vi har i dag mere end 200 medlemmer. 180 som aktive medlemmer og som allerede har spillet mere end 5.300 runder minigolf,« oplistede formanden og rettede en kæmpe tak til alle sponsorer.

»Uden jer havde det ikke kunne lade sig gøre. Nogle har bidraget med økonomiske sponsorater, imens andre har været behjælpelige med udlån af materiel, såsom skurvogne, containere og bl.a. grafisk arbejde. Jeg vil ikke nævne hver enkelt sponsor, men opfordre til, at I alle går forbi sponsortavlen oppe ved bane 7, og opfordre til, at gøre brug af dem, hvis I har en opgave, hvor deres kompetencer kan bringes i spil.«

Indviet af en kommende "juniorspiller"

Den formelle indvielse var lagt i hænderne på borgmester Frands Fischer.

»Engagementet omkring en bane som denne er stort. Man fristes næsten til at sige, at det engagement som vokser her, og som vi skal være stolte af, nu nærmest står som støbt i beton,« sagde Frands Fischer med henvisning til anlæggets solide opbygning.

»Jeg vil betegne ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 25. maj 2022

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-