Lokale atleter kandiderer til deltagelse i PL

Image
Bliver tredje gang lykkens gang for Renee Igelski fra Harlev. Hun har to gange været udtaget til OL som dressurrytter. Først blev OL i Moskva boykottet, og dernæst forliste drømmen om OL i Los Angeles da hendes hest blev skadet kort tid inden. Nu kandideres hun til udtagelse til PL i Tokyo, hvis ikke Covid-19 ender med at komme på tværs. Foto: Bestseller for DIF

Med et halvt år til de Paralympiske Lege (PL) i Tokyo er der fuld fokus på træningen blandt de danske atleter. I Region Midtjylland har hele 12 atleter mulighed for at kvalificere sig. To af dem bor i Harlev.

Den 24. februar er der præcis et halvt år til de Paralympiske Lege (PL). Her overtager para-atleterne scenen i Tokyo efter OL, hvor åbningsceremonien skyder legene i gang den 24. august 2021.

At deltage er selvfølgelig en drøm for de danske topatleter indenfor parasport. På nuværende tidspunkt har 12 atleter i Region Midtjylland mulighed for at kvalificere sig til PL. En af dem, som allerede har sikret sig billetten til Tokyo, er Lisa Kjær Gjessing fra Ry, der er firedobbelt verdensmester i taekwondo.

Lisa Kjær Gjessing blev udtaget allerede i starten af 2020 og det er første gang, at taekwondo er på PL-programmet. Lisa Kjær Gjessing dyrkede også taekwondo før hun fik amputeret sin underarm på grund af kræft.

Erfaren dressurrytter

Blandt de 12 atleter som har mulighed for at komme til at gøre Lisa Kjær Gjessing følgeskab til Tokyo er de to bosiddende i Folkebladets udgivelsesområde, nemlig kørestolsrugby-spilleren Jesper Ring Krüger og dressurrytteren Renee Igelski, der begge er bosiddende i Harlev.

For 59-årige Renee er deltagelsen i internationale konkurrencer ikke fremmed.

Hun har redet nærmest hele sit liv. Som youngrider vandt hun EM i dressur og sidenhen holdsølv ved EM for seniorer. Det var før hun blev visiteret til at kunne deltage som para-dressurrytter.

Hvad vil det betyde for dig at komme til PL?

»Det vil være en stor oplevelse. Jeg tør ikke rigtigt tænke på om det lykkes, da det hele er lidt usikkert. Jeg har prøvet at være udtaget to gange til OL. Den ene gang i Moskva, hvor Danmarks Olympiske Komite boykottede Danmarks deltagelse. Siden var jeg udtaget til OL i Los Angeles. Da blev min hest syg halv anden uge før vi skulle afsted. Og nu er verden så i coronatiden,« forklarer Renee Igelski usikkerheden med hensyn til om hun og hendes 11-årige dressurhest Beyond Dreams kommer til Tokyo eller ej.

Hvad kræves for at opnå kvalifikation?

»Man skal ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 24. februar 2021

Del på
superBrugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-