Lokal julekalender- succes gentages

Image
Lokal julekalender- succes gentages
Bag lågerne i den lokale julekalender gemmer sig masser af gode tilbud, rabatter og konkurrencer.
Adgang til gode rabatter og attraktive konkurrencer er i hus med GMF's julekalender, der samtidig støtter lokale aktiviteter.
I fjor søsatte GMF et nyt lokalt julekalenderinitiativ som led i det stort anlagte lokale Danmarksindsamlingsinitiativ.
Julekalenderen blev i sig selv en så stor succes at initiativet gentages - denne gang med sigte på at støtte lokale aktiviteter.
Med 24 tilbud gemt bag lågerne giver kulekalenderen adgang til gode rabatter, attraktive tilbud og muligheden for at vinde fede præmier. Således gemmer der sig bag lågerne hver dag et nyt tilbud, som man opnår adgang til ved at aflevere lågen i den pågældende butik.
»Samtlige forretninger i Galten Markedsføringsforening er repræsenteret i kalenderen, så skal man ud og købe julegaver, er der økonomisk gevinst med julekalenderen,« lyder budskabet fra formanden for GMF, Christian Berger.
»Der er ret mange penge at spare. Hvis man skal ud og købe julegaver i Galten, og man ikke køber kalenderen, så snyder man sig selv.«
Lokale forbedringer
Julekalenderen er til salg i GMF's butikker og koster 50 kroner pr. styk. Elever fra 8. klasse på Gyvelhøjskolen vil samtidig sælge kalenderen i "gadesalg" og salget er åbnet.
Overskuddet fra salget af kalenderen går til lokale aktiviteter. Og ved at hjælpe med salget får eleverne fra 8. klasse en bid af overskuddet med henblik på at samle penge ind til en klassetur til Berlin. Derudover er det tanken, at overskuddet skal gå til lokale forbedringer eksempelvis på Torvet eller Bytoften, oplyser Christian Berger.
Bag lågerne i årets julekalender finder man både 10 og 20 procents rabatter, samt endnu højere, til udvalgte butikker på bestemte datoer, ligesom man kan vinde blandt andet kunst og tablets. 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-