Lindetræer skal danne grøn byport

Image
Planlægning og udmåling til nogle af de i alt 20 lindetræer i tre-fire meters højde som torsdag plantes i Klank-området.

Lokale virksomheder og frivillige går sammen med kommunen og skaber en grøn byport til Galten-Skovby.

Når man kommer til Galten-Skovby fra Herning-motorvejens afkørsel 23, vil man fremover blive mødt af en flot grøn byport, bestående af 20 nye store lindetræer langs vejen og på rundkørslerne.

Samtidig kommer Projektgruppen "1000 træer" under Projektforum Galten-Skovby et skridt nærmere målet om 1000 træer, begrønning og forskønnelse af lokalområdet.

Der har længe været et lokalt ønske om at få plantet træer i de tre rundkørsler fra Århusvej til motorvejen. Der er nu givet tilladelse fra Skanderborg kommune til, at der kan plantes træer i de to nordligste rundkørsler, mens der afventes tilladelse fra Vejdirektoratet for den sydligste rundkørsel.

Fem lindetræer i hver rundkørsel

Samtidig har SuperBrugsen i Galten besluttet, at der skal plantes syv træer på deres område ved vaskehal og OK-tankanlæg.

Og endelig har virksomheden Gram Vacuum Teknik valgt at støtte op om projektet, ved at plante tre træer ud for deres nye domicil ved Århusvej.

Torsdag d. 22. april om morgenen vil Skanderborg Kommunes entreprenørafdeling gå i gang med at plante fem  lindetræer i hver af rundkørslerne ved Erhvervspark Klank. Det er selskabet Cinatur, der har udviklet bl.a. Skovby Nygård-projektet, der bekoster de 10 træer i rundkørslerne.

Kl. 10.30 samme dag vil turen være kommet til de grønne arealer ud for OK-tanken, hvor Brugsens bestyrelse vil plante syv træer.

305 træer til målstregen

Træerne der plantes er cirka 3-4 meter høje træer af sorten Storbladet Lind.

Projektforum Galten-Skovby har kontakter til de øvrige virksomheder i Erhvervspark Klank, og det er arbejdsgruppens håb, at det også vil bære frugt med henblik på en grønnere by.

Målet er 1000 træer, og med de 20 nye træer, vil der være plantet i alt 695 nye træer siden projektet startede i 2019.

Læs Galten Folkeblad 21. april 2021

Del på
Kate

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-