Lejeboliger forbeholdt ikke-rygere

Image
Lejeboliger forbeholdt ikke-rygere
»Et af en borgmesters privilegier og yndlingsbeskæftigelser,« fastslog borgmester Jørgen Gaarde, da han foretog det første spadestik på Alboas nye afdeling i Galten. I baggrunden ses næstformand i Alboa, Michael Korsholm.
Borgmester Jørgen Gaarde førte spaden da det ceremonielle første spadestik i torsdags blev taget til Alboa's 41 lejeboliger i Svaneparken.
På flere fronter signalerer boligafdelingen nye tider i lejebolig-byggeri. Mest markant er, at et antal af de kommende boliger vil være forbeholdt ikke-rygere, således at de udelukkende vil kunne lejes af ikke-rygere. 
»Det er noget, der efterspørges og vi bakkerne gerne op om den trend,« sagde næstformand i den almene boligorganisation, Michael Korsholm i sin tale inden gravearbejdet.
Omfanget af røgfrie boliger er endnu ikke endeligt fastlagt, men det spås at komme til at dreje sig som 12-16 boliger.
Aldersbegrænsning
En den del af boligafdelingen, 10 af de i alt 41 boliger vil blive forbeholdt +55-årige uden børn.
»Vi ser frem til, at kunne tage boligerne i brug i løbet af efteråret 2016. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med arkitektfirmaet Frost Larsen, som vi har gode erfaringer med, og vi ser frem til samarbejdet med CJ-Group, som vi har tegnet entreprisekontrakt med. Vi forventer, at vi får afleveret et byggeri i høj kvalitet,« sagde Michael Korsholm videre og lagde op til et yderligere samarbejde med Skanderborg Kommune omkring en eventuelt anden etape andetsteds i Svaneparken-udstykningen.
Her er en storparcel udlagt til et lignende formål, og den tanke blev på ingen måde skudt ned af borgmesteren, da han knyttede et par ord hertil i et kort tale inden han greb spaden.
Han nøjedes dog med konkret at fastslå, at der er stort behov for flere almene boliger i kommunen.
Det nye tæt-lave lejebolig-byggeri ved Søringens udmunding i Silkeborgvej vil komme til at omfatte 41 bolig og et fælleshus på 165 kvadratmeter.
Der bliver 25 trerums-boliger på ca. 94 m2, 10 firerums-boliger på ca. 111 m2 samt 6 femrums-boliger på 115 m2.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-