Laura fra Skovby udtaget til tumbling-landshold

Image
Laura fra Skovby udtaget til tumbling-landshold
Laura Haüser træner seks dage om ugen og benytter desuden hver eneste mulighed for selv at træne hjemme i villahaven i Skovby.
11-årige Laura Haüser fra Skovby er udtaget til det danske landshold i den krævende gymnastik-disciplin tumbling. Næste mål er EM og VM.
En lørdag i juni var 50 unge, håbefulde talenter fra hele landet inviteret til prøvetræning og mulig udtagelse til det danske landshold i tumbling, deriblandt 11-årige Laura Haüser fra Skovby.
Arrangementet fandt sted på Vesterlund Efterskole i Give, hvor gymnasterne gennem en otte timers lang test blev vurderet på både spring, styrke og smidighed. Den danske landstræner for mini-tumblere, Christian Hansen, ville derefter  vælge dem, der kom igennem nåleøjet og med på landsholdet.
Det var således en meget stolt, overvældet og overrasket Laura, der et par dage senere fik mail fra Christian Hansen med beskeden om, at hun var en af de heldige.
»Det var kæmpestort for hende at kunne kalde sig landsholdsgymnast. Specielt når hun kun er 11 år,« fortæller Lauras mor, Gitte Haüser.
Det er første gang nogensinde, at man udtager landsholdsgymnaster yngre end juniorrækkerne. Et nyt samarbejde mellem Vesterlund Efterskole og Dansk Gymnastik Forbund har gjort det muligt at samle et landshold for børn op til 12 år.
Ny klub - nye drømme
Tumbling er en gymnastikgenre med baglæns kombinationsspring på op til otte springkombinationer i træk på en 25 meter lang springbane. Det er en gymnastikform, der kræver enorm god fysik, balance, smidighed, kraft og styrke.
Laura startede sin gymnastikkarriere som syv-årig, hvor hun startede til sportsacro i Hammel.
»Trænerne her kunne hurtigt se, at hun havde talent, og hun blev optaget på klubbens konkurrencehold,« fortæller Gitte Haüser.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 1. juli 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-