Låsby Svømmebad har åbnet Café Oasen

Image

I forbindelse med den store renovering af Låsby Svømmebad er der kommet flere nye tiltag.

Et nyt varmvandsbassin med fokus på de små og sidst på sommerferien står den nye sauna forhåbentlig klar.

Saunaen er tiltænkt som en ekstra gode i forbindelse med ønsket om at åbne svømmebadet op for vinterbadere, det vil sige at temperaturen i det store bassin er som dags-temperaturen. Solfangeranlægget vil være med til at sørge for at det er frostfrit igennem vinteren.

Burger og gammeldaws isvafler

Et af de andre nye tiltag er sen lille Café  Oasen, og dermed en pæn opgradering af sortimentet af mad og is, bl.a. med gammeldaws isvafler.

Der fristes med 12 isvarianter ligesom man fører en stor del af Premier Is sortiment af ispinde samt vafler.

»Det med gammeldaws isvafler er egentlig en opfordring fra de mange gæster der besøger svømmebadet, men også fra mange, der går tur omkring Søparken i Låsby midtby som en perfekt afslutning på gå- eller løbeturen,« fortæller Jesper Hald.

Caféen åbnede i sidste uge for salg af burgere. Igennem sommeren vil der komme flere burger til på menuen.

Café Oasen har åbent alle dage kl. 11-21 til og med d. 8/8. Herefter vil der være åbent fra kl. 15-21 på hverdage samt kl. 12-21 i weekenden til og med d. 12/9 som er sidste åbningsdag i svømmebadet i denne sommersæson.

Selve svømmebadet har åbent med livredder alle dage i sommerferien, mandag-fredag kl. 11-18 samt i weekenderne kl. 12-18. Entré for personer under 15 år er 25 kr. og fra 15 år og opefter koster det 35 kr. for indgang til Svømmebadet. Vedrørende sæsonkort henvises til svømmebadets hjemmeside www.laasby-bad.dk

Læs Galten Folkeblad 7. juli 2021

Del på
cafe oasen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-