Kultursalon indvies lørdag

Image
Kultursalon indvies lørdag
Bio Husets hidtidige foyer har fået et ansigtsløft og monteret støjabsorbenter på væggene så den i form af "kultursalon" kan danne rammen om nye uformelle kulturoptrædener. Rammerne bliver testet grundigt allerede ved indvielsen lørdag formiddag.
Taler, lyrik og revy-indslag og meget mere i Bio Huset på lørdag.
Fra Foyer til Kultursalon. Sådan lød overskriften, da Bio Huset søgte og fik midler fra Skanderborg kommunes Skønpulje. 
»Nu er vi så langt, at vi på lørdag den 28. februar kl. 10.00 ruller den røde løber ud. Vi er nemlig klar til at fejre indvielsen af Kultursalonen,« lyder det fra Bio Husets formand Tove Severinsen og opfordrer alle interesserede til at kigge forbi.
»Vi har fået monteret lydabsorbenter og fået nyt inventar, vi stiller scene med lyd og lys op, og byder velkommen til en broget buket på scenen.«
Poetryslam, guitar og klaver
Tage Nielsen holder indvielsestalen og efter ham vrimler det på scenen med indslag af forskelligt indhold.
Kirsten Husum læser egen lyrik, Rasmus Porse medbringer to indslag fra revyen,
Emilie Wohlert Fournais som går i 9. klasse på Klank fremfører poetry slam.  
Kasper Walter fra Skanderborg betjener klaveret og har lovet både klassisk og mere underholdende musik. Rasmus Bjerregaard, søn af Lillian Bjerregaard fra Galten Revyen, synger og spiller på sin guitar, så der venter en fornøjelig, alsidig  og underholdende formiddag i Bio Huset.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-