Kongeligt kunstværk på Søndergade

Image
Kongeligt kunstværk på Søndergade
»La Main du Createur« - eller på dansk »Skaberhånden« er titlen på den smukke skulptur, der forleden blev opstillet i haven ved AVK Holding på Søndergade 33 i Galten. Kunstneren er H.K.H. Prinsgemalen.
Forleden blev et storslået kunstværk, kreeret af H.K.H. Prinsgemalen,opstillet i haven ved AVK Holding på Søndergade i Galten.
Næste gang læsernes vej går ad Søndergade må vi foreslå, at man kaster et blik ind i haven ved AVK Holding.
Her blev i torsdags opstillet en storslået skulptur kreeret af H.K.H. Prinsgemalen.
De, som oplevede regentparrets udstilling, Pas de Deux Royal på kunstmuseet AROS, erindrer måske at have set en miniature af skulpturen. I stor skala findes skulpturen i tre identiske eksemplarer, hvoraf de to er i AVK's eje, mens Prinsgemalen har den tredje.
»Vi havde i sin tid den store fornøjelse, at prinsgemalen forestod indvielsen af AVK's store fabrik i Wujiang nær Nanjing i Kina, og her står den ene af skulpturerne foran fabrikken,« fortæller fabrikant Niels Aage Kjær.
»Det er i øvrigt tæt på samme sted som regentparret netop har besøgt. I Nanjing indviede dronningen Nanjing Green Lighthouse, som er et energibesparelsesprojekt, hvor de danske virksomheder: AVK, Danfoss, Grundfos, Cowi, Velux og Rockwool er partnere med den kinesiske stat,« fortæller Niels Aage Kjær.
Projektet har sigte på at lave en mere energineutral bydel i Nanjing Green Tech Park og AVK's andel er at levere produkter til vandforsyning og afløb.
»I forvejen er AVK en stor leverandør til byen Nanjing, og vi har leveret et stort projekt til handicap-OL-byen,« siger Niels Aage Kjær.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 6. maj 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-