Kasper Tikjøb midlertidigt i byrådet

Fra årsskiftet og frem til ultimo maj bliver socialdemokraten Kasper Tikjøb, Galten medlem af Skanderborg byråd.
Han indtræder som suppleant for Frands Fischer, der har taget orlov for at fokusere på sit nye job som rektor for Skanderborg Center for Uddannelse.
»Jeg glæder mig rigtig meget. Og nu er det jo så tæt på, så det bliver dejligt at komme i gang,« lyder det entusiastisk fra 41-årige Kasper Tikjøb. 
Han får plads i Undervisnings- og Børneudvalget.
»Jeg er ekstra glad for at være kommet med i det udvalg, for det er noget, jeg virkelig brænder for. Jeg har gode kompetencer på området, og jeg glæder mig til at gøre en forskel,« siger Kasper Tikjøb.
Posten som formand for Undervisnings- og børneudvalget påtager Søren Nielsen sig, indtil Frands Fischer vender tilbage fra orlov.
Finn Sander Jensen påtager sig posten som gruppeformand og S-gruppen har, efter Frands’ ønske, besluttet, at han bliver i den rolle byrådsperioden ud.
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-