Julefodboldstævne næsten uden mislyde

Image
Julefodboldstævne næsten uden mislyde
Vinderne i A-rækken: 'Stages Udkårne'
Hyggen er en vital ingrediens i det lokale julefodboldstævne, som i weekenden blev afviklet for 48. gang.
De 83 tilmeldte hold spillede fra fredag aften til søndag eftermiddag i alt 167 kampe. Det hele blev overværet af 1761 betalende gæster, foruden at alle under 10 år kom gratis ind.
»Der var ingen problemer. Alt forløb som det skulle, med hygge og julebold. Dog måtte tre unge mænd fredag aften sendes hjem af vores landbetjent, da de åbenbart syntes det var sjovt at spilde øl på banen og ikke lod til at tage vores opfordring til at stoppe med det alvorlig,« fortæller Torben Jensen fra Galten FS Fodbold.
Respekt for traditionerne
»Episoden var ikke noget der ødelagde den gode stemning der ellers satte dagsordenen under hele stævnet. Selvfølgelig skal der som altid evalueres på stævnet, og selv om ikke alle er lige gode til at tabe og derfor ikke får overbragt deres ændringsforslag lige heldigt til arrangørerne, så hører vi hvad man siger og tager det selvfølgelig op på vores evalueringsmødet,« siger Torben Jensen idet han tilføjer:
»Vi har jo før ændret lidt i regelsættet og gør det med garanti også igen, men der bliver ikke ændret bare for at ændre. Der er jo også meget tradition forbundet ved Galtens Julefodbold.«
Igen i år blev der delt rundhåndet ud af masser af sponsor-gaver undervejs i stævnet.
»Det er dejligt, at der bakkes så meget op om stævnet. Det gør mig glad indeni og glæden ved at arrangere stævnet bliver større og større,« siger Torben Jensen og benytter anledningen til at rette en kæmpe tak, til alle, der har bidraget med et sponsorat, samt til alle de frivillige, der har bidraget både før, under og efter afviklingen. 
»Uden jer, ingen julefodbold,« fastslår Torben Jensen.
Læs Galten Folkeblad 18. december 2018
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-