Jannie stortrives hos Matas

Image
Jannie stortrives hos Matas
Jannie Davidsen holder meget af sit arbejde hos Matas i Galten, hvor hun som elev i næste uge afvikler sit fagprøve-projekt.
»En uddannelse som man har gavn af resten livet,« siger Jannie Davidsen om sit virke hos Matas i Galten.
Gennem snart to år har Jannie Davidsen været elev hos Matas i Galten, og nu er hun i gang med forberedelserne til sin fagprøve.
»Jeg havde aldrig troet jeg skulle stå bag en kasse og give gode råd og vejledning, da jeg som 14-årig, sagde til mine forældre, at det var slet ikke noget for mig. Men jeg havde brug for et arbejde, hvor jeg ikke skulle sidde stille, men samtidig havde en masse spændende indhold,« siger Jannie Davidsen om baggrunden for hvorfor hun valgte at blive uddannet som materialist.
Hun henviser til hvor spændende en hverdag man har i en Matas-butik.
»Hos Matas er det ikke kun make-up og parfume, som rigtig mange forbinder Matas med. Vi skal som materialist vide rigtig meget inden for både kosmetikverdenen, men samtidig kemi og sundhed. Det er en rigtig fed uddannelse, som man har gavn af resten af livet,« betoner Jannie og tilføjer:
»Udover selve uddannelsen i Matas, har det været en oplevelse i sig selv, at arbejde i et lokalt samfund som Galten, og det elsker jeg. Jeg kommer selv fra en lille by, hvor "alle kender alle", så for mig betyder det meget, at jeg har kunder jeg kan huske og give en ekstra god oplevelse.«
God kundeservice gør dagen fantastisk
I forbindelse med sin uddannelse skal Jannie afholde et fagprøveprojekt. Det afvikles 7.-12. september i butikken, og efterfølgende skal hun forsvare det ved en afsluttende eksamen. 
»I fagprøveugens forløb, vil der foregå en masse spændende aktiviteter med fokus på mærket Origins,« siger Jannie.
»Det er vigtigt med god kundeservice og det er jeg rigtig glad for. Noget af det bedste, ved at arbejde i Matas, er helt sikkert følelsen af, at give den bedste service til hver enkelt kunde. Det kan gøre resten af min dag helt fantastisk, når jeg ved min kunde er glad for den hjælp jeg kunne give og går ud af døren med en positiv oplevelse,« siger Jannie Davidsen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 1. september 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-