Iværksætter til kamp mod uhumske skraldespande

Image
Iværksætter til kamp mod uhumske skraldespande
Mads Faaborg fra Galten er med sit nye firma Ren Skraldespand gået til angreb på beskidte og ildelugtende skraldespande.
Nyt Galten-firma tilbyder abonnement på en ren skraldespand.
I kølvandet på de nye affaldsbeholdere har 39-årige Mads Faaborg, Galten, spottet et nyt problem: ildelugtende skraldespande. 
Det problem satte Mads sig for at løse, og derfor tilbyder han nu rengøring af beholderne med sit nye firma Ren Skraldespand. 
Den lokale iværksætter, der til dagligt arbejder som skraldemand hos Reno syd, fik ideen, da han på sin daglige tur oplevede at de nye skraldespande, især i sommermånederne, udsendte dårlige lugte.
Markedet for rengøringsmateriale blev derfor undersøgt, og Mads fik mange gode input til, hvordan man hurtigt og miljøvenligt kan komme problemerne med beskidte skraldespande til livs.  
Gang i forretningen
Han erfarede blandt andet, at det i England er et lovkrav, at skraldespande på restauranter, hospitaler og andre offentlige steder vaskes minimum en gang om måneden, men ofte bestiller private husstande rengøring af deres skraldespand lige så tit, som de har bud efter vinduespudseren.
- Der findes jo alle mulige sundhedsskadelige og livsfarlige bakterier og svampesporer i skraldespandene, forklarer Mads, der med sin specialkonstruerede bil med højtryksrenser og desinficerende, miljøvenlige væsker hurtigt kommer problemerne til livs. Det gøres samme dag, som skraldebilen har hentet skraldet.
Og allerede nu er der gang i forretningen, ikke kun til private husstande, men også til virksomheder og forretninger. 
Blandt de første kunder er Galten Hallen, som nu får vasket og desinficeret deres to containere en gang om måneden. 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-