IT-data sikres i gammel bankboks

Image
IT-data sikres i gammel bankboks
Thomas Kragh foran den bastante tidligere bankboks, hvori Kragh-IT beskytter virksomhedens servere.
Kragh-IT i Låsby har placeret serveren uhyre sikkert i den tidligere bankboks i byens nedlagte bank-filial.
»Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget«. Den velkendte sentens er kommet til ære og i værdighed i Låsby.
For nok er der Låsby-borgere som beklager, at man ikke længere har et pengeinstitut med ekspedition i byen, men den tidligere bankfilials faciliteter kommer nu efterfølgeren i lokalerne til gavn.
Firmaet Kragh-IT sikrer således den fysiske adgang til kundernes data ved at placere serveren i den store bankboks.
- Vores mål er at give kunden "ro i sindet", fortæller Thomas Kragh, der er indehaver af Kragh-IT som tilbyder kunderne løsningsmodeller benævnt som 'Problemfri-IT' og 'Offsite-kopi'.
De nye løsningsmodeller blev skabt, efter han i sin karriere havde mødt mange virksomheder, hvor de ansatte bruger alt for megen tid på at slås med it-opgaver, som de ikke er uddannet til at løse.
- Vores grundindstilling er, at vore kunder skal koncentrere sig om deres virksomhed. Så skal vi nok tage os af deres it, som var det vores eget, siger Thomas Kragh.
Det ambitiøse løfte indebærer blandt andet fuld system-backup af kundernes it-systemer.
- Vi gør meget ud af sikkerheden. Kundernes data opbevares på både deres egne og på vore servere, som vi har placeret i den tidligere bankboks, fortæller Thomas Kragh.
Overskuelige løsninger
For at gøre det nemmere for kunderne markedsfører Kragh-IT sine tilbud som to overskuelige løsninger – Problemfri-IT og Offsite-kopi.
'Problemfri-IT' er en løsning, der betyder maksimal hastighed, ydeevne og stabilitet i netværket.  Metoden er et monitoreringssystem, som både kunden og Kragh-IT kan følge og reagere på, før et lille problem bliver en trussel.
Løsningsmodellen 'Offsite-kopi' er sikkerhedskopiering af virksomhedens data. Aftalen og metoden sikrer samtidig virksomheden, at den ikke "bliver bundet" til Kragh-IT længere, end de ønsker.
- Vi automatiserer backup, så både kunden og vi har en krypteret kopi. På den måde er alle data og hele virksomhedens setup sikret i alle tilfælde. Skulle virksomhedens it bryde ned, kan vi hurtigt få det hele op at køre. Det drejer sig om få timer modsat dage, før virksomheden fungerer normalt, forklarer Thomas Kragh og tilføjer, at den faste backup-procedure også på ganske kort tid kan fremskaffe en enkelt fil, som en medarbejder får slettet ved en fejltagelse.
De fleste af kunderne er handels- og produktionsvirksomheder, mens Kragh-IT ikke laver meget for offentlige myndigheder og detailhandlen.
Blandt virksomhedens store kunder er en transformerproducent med afdelinger i Danmark, Letland og Thailand.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-