Hvem skal vinde Grøn Skanderborg Prisen 2022?

Image

I forbindelse med en Klimafest 8. februar på Fælleden i Skanderborg uddeler kommunen for første gang Grøn Skanderborg Prisen. Du kan indstille kandidater.

»Overalt i Skanderborg Kommune ser vi gode eksempler på initiativer, der er med til at gavne klimaet og den grønne omstilling. Det hylder vi nu for første gang med en særlig pris,« lyder det på Skanderborg Kommunes hjemmeside.

»Grøn Skanderborg Prisen går til den person, virksomhed, landsby, vej, bydel eller et byggeri, som har bidraget positivt til den grønne omstilling i kommunen. Indsatsen skal inspirere og nemt kunne bruges af andre. Du kan indstille kandidater til Grøn Skanderborg Prisen her på siden indtil 24. januar 2022.«

Vinderen af Grøn Skanderborg Prisen findes ved en Klimafest på Fælleden tirsdag d. 8. februar.

Afstemning blandt tre nominerede

Tilmelding til klimafesten og indstilling af kandidater sker via skanderborg.dk

Blandt de indstillede kandidater til Grøn Skanderborg Prisen udvælger Det Grønne Panel tre nominerede.

Vinderen af Grøn Skanderborg Prisen findes ved afstemning til Klimafesten 2022, som afholdes i Fælledhallen tirsdag 8. februar og byder på masser af klimainspiration, god musik, lækker mad, prisuddeling og overraskelser på den store scene.

»Kom som du er, og bliv så længe du har lyst. Dørene åbner kl. 14.00, og festen slutter kl. 18.00.«

Læs mere om Klimafesten på skanderborg.dk/klimafest.

Læs Galten Folkeblad 5. januar 2022

Del på
Kate

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-