Hvad mon der er røget ned gennem taget på Silkeborgvej?

Image
Hvad mon der er røget ned gennem taget på Silkeborgvej?
Pensionistægteparret Inger og Preben Nørlund i Galten har været udsat for en sælsom oplevelse.
En dag fik et af parrets børnebørn våde sokker, og det kunne konstateres, at det dryppede ned fra loftet.
En tømrer blev tilkaldt for at tilse om taget var blevet utæt. Derom herskede der ingen tvivl. Da tømreren åbnede loftslemmen åbenbaredes et 20 x 30 centimeter stort hul gennem både over- og undertag.
Men hvad har forårsaget hullet? Måske kan vi her bringe en UFO-teori i spil, da "det flyvende objekt" hidtil er uidentificeret.
»Kan vi være ramt af en frossen urinkugle fra et fly? Der er intet på loftet, men det lugter svagt af urin. Min bror, som er mangeårig pilot mener, det er meget sandsynligt,« siger Preben Nørlund med henvisning til at der skulle være tale om frossen urin fra et flytoilet.
Men kan det virkelig passe at rutefly giver sig af med at tømme toiletter under flyvningen. En hurtig søgning på internettet afsværger dette som en sejlivet myte samt at det ikke er fysisk muligt. Der er dog også beretninger som peger i den anden retning. Måske afhænger dette også af flytypen.
En anden tese kan være, at der er tale om en isklump som har dannet sig af kondens på et fly - der er jo koldt højt oppe - og som efterfølgende er faldet af og droppet ned over matriklen på Silkeborgvej.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 11. august 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-