Hør om bevarings- værdige gravsten på Skovby Kirkegård

Image
Skovby kirke

Ved et arrangement torsdag d. 27. april fortæller graver ved Skovby Kirke, Åge Iversen, om baggrunden for bevarelsen og historier om et udpluk af de personer, der figurerer på gravminderne.

Skovby kirkegård kommer til at danne rammen om et arrangement i Østjysk Hjemstavnsforening torsdag den 27. april kl. 18.30. Her bliver der sat fokus på bevaringsværdige gravsten, der rummer lokal- og kulturhistorie 150-200 år tilbage i tiden.

På Skovby kirkegård er der bevaret 46 gravminder, der er indrettet i et såkaldt lapidarium. Et lapidarium er en samling/udstilling af sten, i dette tilfælde gravminder.

Graver ved Skovby Kirke, Åge Iversen, fortæller om baggrunden for bevarelsen og historier om et udpluk af de personer, der figurerer på gravminderne, hvor udformning og tekst har ændret sig en del igennem tiderne.

Efterfølgende er der mulighed for at gå en tur på kirkegården og bl.a. betragte nutidens gravsten. Der sluttes af med kaffe og kage og en snak om emnet i sognehuset.

Hjemstavnskultur

I en tid, hvor tingene går stærkt, kan der være en tendens til, at man overser kulturhistoriske værdier. Samtidig er kirkegårdene i disse år under stor forandring, da begravelseskulturen er gået fra kistebegravelser til urnebegravelser. Det efterlader kirkegårdene med store frie arealer.

Det er i det lys, Østjysk Hjemstavnsforening ønsker at sætte fokus på de bevaringsværdige gravsten.

Arrangøren, Østjysk Hjemstavnsforening, arbejder med at fremme forståelsen af hjemstavnskultur og værne om egnens hjemstavnsværdier.

Det sker ved at arrangere foredrag og udflugter med fokus på egnens historie, kultur og natur. Foreningen udgiver bøger og andre skrifter. Vigtigst er årbogen ”Østjysk Hjemstavn”, der udkommer hvert efterår. Et medlemskab koster 150 kr. pr. år.

Læs Galten Folkeblad 19. april 2023

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-