Høj MGP-stemning i Bio Huset

Image
Børnenes melodi grand prix blev lørdag aften afviklet fra Arena Næstved, men også i Bio Huset var der MGP-fest. Her et kig ind i den ballon- og flagpyntede sal inden salen blev fyldt med festglade børn.

Lørdag aften var der ikke alene MGP-stemning i Arena Næstved og hjemme i stuerne på DR1. Det var der også i Bio Huset.

Biografsalen var fyldt til børnenes udgave af Dansk Melodi Grand Prix med mange festglade børn, hvoraf en del havde taget deres forældre eller bedsteforældre med.

De frivillige havde pyntet sal og foyer med balloner og rullet den røde løber ud, klar til fest.

Undervejs blev der udtrukket gevinster på billetterne, gavekort til Bio Huset, og der blev udtrukket tre vindere via stemmesedlerne.

Populær vinder – også i Galten

Årets MGP-vinder var den 12-årige Sophia med sangen “Det bare tanker” - og sørme om ikke også det var Sophia, som scorede flest stemmer i Bio Huset.

»En fed aften lød det fra de unge gæster. En dejlig festlig aften,« siger Anders Kjærgaard, som stod for teknikken ved arrangementet i Bio Huset.

Andre frivillige forestod salg af kioskvarer og ikke mindst oprydningen efter MGP-festen.

»Vi er klar igen næste år, når der inviteres til MGP 2024,« lover arrangørerne.

Læs Galten Folkeblad 22. februar 2023

Del på
Bio Huset

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-