Hjælp til landsbyer ramt af energikrise

Image
-

Ny regional pulje hjælper borgere i områder uden kollektiv forsyning, eller med gas som energikilde, med at få overblik over mulighederne for fælles energiforsyning.

Region Midtjylland øremærker nu pengene i puljen "Den bæredygtige landsby" til at støtte energiprojekter i yderområder ramt af energikrisen.

Landsbyer eller lokalområder uden kollektiv forsyning – eller med gas som energikilde – kan dermed sammen med en kommune nu søge støttebeløb på op til 100.000 kroner til screening og vurdering af mulige energiløsninger.

»Vi står lige nu i en energikrise, der rammer rigtig mange borgere i yderområder hårdt. Men det understreger også behovet for at tænke i andre energiløsninger, og her kan puljen til landdistriktsudvikling være med til at klarlægge, hvad der er fornuftigt at investere i – og hvordan en finansiering kan skrues sammen,« siger formand for regionsrådet udvalg for Regional Udvikling, Bent B. Graversen (V).

Støtten skal få flere borgere, forsyninger og beslutningstagere til at overveje fælles grønne energi-løsninger. F.eks. opstart af nye fjernvarmeselskaber, etablering af termonet (jordvarme) eller alternative løsninger.

»Mange borgere i landdistrikterne er i dag ikke tilsluttet fælles forsyning. Det går ud over både bæredygtighed og privatøkonomi. På denne måde kan vi hjælpe folk med hurtigere at afklare, hvilke energikilder, der kan sættes i stedet for det nuværende,« siger næstformand for Udvalg for Regional Udvikling, Henrik Qvist (EL)

Puljen "Den bæredygtige landsby" har ansøgningsfrist 15. november.

Læs mere om muligheder og krav her: link.rm.dk/landsbypulje

Læs Galten Folkeblad 19. oktober 2022

Del på
Jensine

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-