Onsdag d. 13. december kl. 19 opfører Hertha Levefællesskab for 18. gang et julespil i Skivholme Kirke.
Af Per Clauson-Kaas, Hertha Levefællesskab
Ved juletid samles vi hvert år om bibelens fortælling om Josef og Maria, der drager til Betlehem for at blive skrevet i mandtal – om Maria, som snart skal føde sit barn, Jesus, men nægtes husly i byen og må føde i stalden mellem okse og æsel – om hyrderne på marken, der af en engel får bud om barnets fødsel og derfor drager til stalden for at finde Guds søn.
Disse begivenheder fortælles, spilles og synges i det julespil, som Hertha opfører.
Spillene har deres rod og oprindelse i de gamle bondesamfund i Ungarn, hvor de i årene 1500-1700 opførtes hvert år.
Håndfaste krav
Når høsten var overstået, samlede en ledende person i et sådant bondesamfund en række unge bønderkarle omkring sig for at danne en skuespillertrup. De unge mennesker, der jo hvert år havde set spillet, havde ikke svært ved at lære replikkerne. Sværere var det, at de udvalgte, som ikke just var byens bedste børn, måtte love, at de i den tid, de øvede og spillede, ikke måtte drikke, skulle holde sig fra værtshusene, opføre sig sømmeligt og være på tilbørlig afstand af pigerne. De måtte ikke synge skæmteviser og skulle i et og alt lyde den bonde/læremester, der stod for spillet. Overholdtes reglerne ikke var straffen at betale en bøde til kostumekassen.
Rollerne blev udelukkende spillet af mænd, og som øvningen skred frem, viste det sig, at spillene havde en særdeles gavnlig indflydelse ikke mindst på de urolige gemytter.
Når spillet så var færdigøvet, vandrede hele skuespillertruppen i december fra by til by. På kroen, hvor der forinden var gjort plads, bankede de på døren, trådte ind i det tætpakkede lokale for så at fremføre deres spil for byens folk.
Ingen bødekasse
Med en blanding af højtid og ”falde-på-halen-komedie” blev der, som spillet skred frem, skabt en stemning af andagt og glæde blandet med en god portion folkelig humor.
Vi spiller disse spil hvert år. Nu bruger vi selvfølgelig mænd og kvinder i rollerne. Vi forsager ikke en masse for at være med, og der er ingen bødekasse.
Selv om det er det samme spil hvert år, forsøger vi at bringe noget af den oprindelige, enfoldige og folkelige varme ind i spillet, således at tilskuerne – sammen med den enkle scenografi – får noget, de kan glæde sig over resten af året.
Kedeligt bliver det ikke. Så når vi nu for 18. år i træk banker på døren til den fyldte kirke i Skivholme, er det med en varm forventning fra publikum, skuespillerne bliver mødt.
