Har du en revy-forfatter i maven?

Image
Har du en revy-forfatter i maven?
Blandt højdepunkterne i Galten Revyen 2014 var eventyret om ‘Den Lille RødHelle’ med fokus på regeringens fortrædeligheder. Har du lignende skæve syn på livet lokalt eller nationalt, så kan du nu blive tekst-leverandør til
Galten Revyen.
Galten Revyen søger tekstforfattere til at bidragere til de kommende Galten-revyer.
Hvert år i den første weekend i november trækker Galten Revyen omkring 650 gæster Høver Kro for at overvære lokalområdets mest ambitiøst anlagte revy.
Gennem årene er der sket en løbende udskiftning i truppen omkring revyen, både på og omkring scenen.
Aktuelt søger Galten Revyen nogle personer, der vil være med til at lave tekster. Det være sig sange, monologer og sketches.
»Vi laver stor set alle vore tekster selv, og det drejer sig om cirka 30 tekster til en forestilling, så der skal produceres meget. Det er en lille flok der varetager det store job, og den lille flok kunne vi godt tænke os skal være noget større,« siger Birgit Frank fra Galten Revy- og Morskabsteater, som foreningen bag revyen formelt hedder.
»Hvis du har noget liggende i skuffen, som du synes vi kan bruge vil det være fint, men det allerbedste ville være, hvis du har lyst til at være med i processen, fra udvikling til afvikling.«
Det første idémøde i forbindelse med Galten Revyen 2015 afholdes på mandag den 16. februar.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 10. februar 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-