Hæder til tennis-pioner i Harlev

Image
Hæder til tennis-pioner i Harlev
Christian Kjeldsen (t.v.) får overrakt HIK's 25 års nål og HIK's Jubilæumslegat af formanden for HIK, Frank Kejlberg
Ved Harlev IK's generalforsamling  modtog Christian Kjeldsen HIK's 25 års nål samt HIK's jubilæumslegat.
Christian Kjeldsen var med i den gruppe, som i 1985 tog initiativ til at grundlægge Harlev Idræts Klubs tennisafdeling, og få Harlev Idræts Klubs hovedbestyrelse overbevist om, at det var en god idé, og i tennisafdelingen har man meget at takke Christian og hans gruppe for.
I 1990 syntes Christian, at nu måtte andre tage over, han havde gjort sit, men efter 4 år trådte han igen ind i ledelsen af tennisafdelingen, og han har siden 1994 næsten dagligt været på tennisanlægget for at kontrollere, at alt står vel til.
Christian har tidligere modtaget HIK's 10 års nål, og nu fik han sammen med HIK's 25 års nål også HIK's jubilæumslegat.
Velfungerende junior-afdeling
Og der var mere til familien, idet  Annemarie Kjeldsen modtog HIK's  lederpokal 2014.
Annemarie trådte ind i juniorudvalget i 2001, og hun har lige siden kærligt, men bestemt taget sig af klubbens juniorer.
»Vi kan i det hele taget takke Annemarie for, at vi har en velfungerende juniorafdeling. Hun har fundet trænere, arrangeret stævner, ja  i det hele taget  sørget for, at det har været rart for vore juniorer at komme i tennisklubben,« lyder skudsmålet til Annemarie, der har besluttet, at andre må tage over.
Annemarie har tidligere modtaget HIK's 10 års nål.
Formanden for HIK Frank Kejlberg overrakte erkendtlighederne.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-