Gode vaner bliver leget ind

Image
Miriam Jensen fra Skanderborg Forsyning viser Spildevandsdråben Sigurd.

I løbet af foråret bliver gode vaner leget ind hos børn i en række daginstitutioner. Pædagogerne synes det giver rigtig god mening at arbejde med bæredygtighed sammen med børnene.

Pædagogerne har i år fået inspiration hos Forsyningen, hvor de bl.a. stiftede bekendtskab med Vanddråben Viktor og Spildevandsdråben Sigurd, som har forskellige interesser, er udsat for forskellige ting og tilmed kan blive til hinanden!

»Kun lort, tis og toiletpapir i toilettet! ALT andet giver problemer i systemet.«

Sådan lød en af de vigtige sætninger på dagen. Jamen, hvad med ....?

»NEJ, heller ikke håndklædepapir og hår. Det stopper pumperne.«

Bæredygtighed i børnehøjde

Man skal lære noget hver dag. Men det kan være svært at ændre vaner. Hellere lære børnene de rigtige vaner fra start af, så de kan gøre det bedre end os voksne.

Det er baggrunden for projekt "Bæredygtighed i børnehøjde", som for 5. gang kører i foråret med deltagelse af en række daginstitutioner i Skanderborg Kommune.

De større børn får repeteret nogle ting fra sidste år og får bygget mere ovenpå.

Mange institutioner arbejder med bæredygtighed hele året igennem. Følgende institutioner går ekstra i dybden henover foråret: Bakketoppen i Galten, Eskebækparken, Naturbørnehaven Græshoppen, Voerladegaard, Veng Børnehus og Viften.

Emnerne strækker vidt. Mange har tidligere haft fokus på affaldssortering og madspild. I år vil flere arbejde med rent og beskidt vand efter pædagogernes besøg hos Skanderborg Forsyning. Og med påvirkning af grundvandet ud fra en ny pædagogisk og sjov plakat, som Skanderborg Kommune har fået lavet til alle daginstitutioner i kommunen.

En udstilling om daginstitutionernes arbejde med bæredygtighed vil komme rundt på kommunens biblioteker i forsommeren.

Læs Galten Folkeblad 18. marts 2020

FB

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-