Fredag d. 22. august kl. 15-17 inviterer Galten Junior og Ungdomsklub til 139 års fødselsdag.
Fra klubbens side erkender man gerne, at det lyder lidt tovligt, men der sådan, at ungdomsklubben bliver 60 år, juniorklubben 45 år og miniklubben 34 år.
Ungdomsklubben startede i 1965 i kælderen på Gyvelhøjskolen, men flyttede siden i egne lokaler på Syvtallet 8, hvor klubben er i dag.
I 1980 kom juniorklubben til og klubben blev etableret som selvejende institution. I 1991 kom miniklubben til.
Tidligere medlem holder tale
I anledning af fødselsdagen vil formanden for børne og ungdomsudvalget i Skanderborg Kommune, Trine Frengler, vil åbne fødselsdagen og sige et par ord. I øvrigt har Trine selv gået i klubben i sin tid.
I løbet af eftermiddagen, vil der være musik fra klubbands og der vil være forskellige boder og overraskelser. Dejlig fødselsdagskage, kaffe og saftevand, bliver der selvfølgelig også.
Gennem årene har en stor del af Galtens børn og unge og forældre haft deres gang i klubben og deltaget i de mange aktiviteter og ture i ind- og udland.
Der vil på dagen blive mulighed for, at se billeder fra årene der gik.
Mød op fredag eftermiddag i GJUK og se om der et billede af dig selv eller vennerne.Arrangementet er fra kl. 15.17 og alle er velkomne.
