Genbrugsen åbner til marts i tidligere brugs-bygning

Image

Lokalområdet tilføjes i 2021 yderligere en genbrugsbutik når Genbrugsen åbner på Hørslevvej.

Butikken med navnet Genbrugsen får til huse i Skovbys gamle brugs på Hørslevvej 35.

Lokalerne bliver udlejet til organisationen Promissio af Galten Valgmenighed.

Lokalerne er under renovering af frivillig arbejdskraft, så man håber på at åbne til marts 2021, måske før, hvis lokalerne bliver klar.

»Det bliver et meget stort lokale med alle former for genbrug, og der tænkes indrettet et caféområde, hvor man kan mødes over en kop kaffe eller the. Det er en central tanke at skabe lidt liv og mulighed for samvær. Pengene går til hjælpearbejde i Afrika bl.a. skolebørn og unge, der er endt i prostitution mm.,« lyder det fra folkene bag den kommende genbrugsforretning.

Frivillige er velkomne

»Det er baseret på frivillige, så hvis nogen har tid og lyst til at være med, ville det være skønt. Vi har også brug for ting, vi kan sælge, men da lokalerne er under renovering, har vi ikke lige et sted at opbevare dem pt. Så det må vist vente til lidt henne i det nye år.«

Nu og her har man en lille selvbetjeningsbod stående udenfor op til jul.

Her sælges mindre ting, gravpynt mm, og man kan betale med Mobile Pay.

»Fredag den 27/11 kl. 15-17 og lørdag den 28/11 kl. 10.30-12.30 har vi et par boder med bemanding, hvor der sælges juledekorationer, småkager mm,« oplyser Lis Kjær Sørensen.

Læs Galten Folkeblad 25. november 2020

Del på
Decoplant

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-