Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Repræsentanter fra lokale foreninger samlet til fællesfotografering ved uddelingsseancen i Jutlander Bank.

Galten Sparekasses Fond hejser flaget for Galten

Næsten kr. 100.000,- uddelt til lokalområdet.

I forrige uge havde Jutlander Bank endnu en gang budt indenfor til overrækkelse af diplomer i forbindelse med uddeling fra Galten Sparekasses Fond. I alt blev der uddelt 100.000 kroner til lokale formål. 

»Det er ved at blive en god tradition, at vi byder modtagerne indenfor i banken,« fortæller afdelingsdirektør Morten Greve.

»En af idéerne med at gøre det på denne måde er, at vi meget gerne vil have modtagerne til at fortælle om deres egen forening, så de øvrige modtagere kan høre, hvad de laver og måske blive inspireret til at høre mere om den pågældende forening.« 

Stemningsfyldt aften

Aftenen var som vanligt stemningsfyldt, og Jutlander Bank stod for lidt godt til ganen til de fremmødte. 

»En anden vigtig del af arrangementet er, at få repræsentanterne fra de forskellige foreninger til at snakke med hinanden. Få dem til at lære noget mere om hinandens foreninger og udveksle erfaringer,« forklarer afdelingsdirektøren videre idet han sluttelig påpege, hvor godt og vigtigt det er for lokalområdet, at Galten Sparekasses Fond kan dele penge ud.

»Vi uddeler mellem 400.000 og 500.000 kr. årligt til mange forskellige foreninger og aktiviteter. Tænk, hvis hver forening skulle ud og samle disse penge ind på anden vis. Det er mange døre, der skal bankes på, før sådan et beløb er indsamlet«.

Bestyrelsen i Galten Sparekasses Fond holder næste bestyrelsesmøde i slutningen af marts og opfordrer så mange som muligt til at søge fonden om midler. 

Modtagerne af donationer var i denne omgang:
• KFUM Spejderne i Stjær
• KFUM Spejderne i Herskind
• Galten Revy- og morskabsteater
• Galten-Skovby City
• Sjelle Forsamlingshus
• Galten Børnehave/Vuggestue

Flag-allé skal renoveres

Det kan tilføjes at ansøgningen fra Galten-Skovby City (foreningen der tidligere var kendt under navnet Galten Markedsføringsforening, gjaldt et beløb til renovering af byens flagallé som opstilles ved festlige anledninger i byen, herunder byfesten, konfirmationer og lignende.

»Vi havde søgt om, og fik bevilget, 17.250 kroner til renovering af flagalléen. Alle flagstænger skal males, en del skal have nye toppe og flagliner, og nogle af flagene skal udskiftes,« fortæller Christian Berger, formand for Galten-Skovby City.

Læs Galten Folkeblad 23. januar 2018