Danmarks Statistiks årlige opgørelse sætter tal på antallet af indbyggere i byer med flere end 200 mennesker.
Nettotilflytningen til Galten-Skovby var i 2025 på 23 mennesker.
Pr. 1. januar 2025 var der 9.363 borgere i det, der af Danmarks Statistik defineres som Galten-Skovby. Et år senere – ved årsskiftet til 2026 – var tallet 9.386, mens vi ti år tidligere var 8.268. Til sammenligning var vi 10 år tidligere 7.999 borgere.
Med andre ord er indbyggertallet i Galten-Skovby steget med 1387 personer netto over de forgangne ti år.
Med sine 9.386 borgere indtager Galten-Skovby 71. pladsen blandt Danmarks største byer. Siden i fjor har vi byttet plads med Støvring, som "skrumpede" en smule på indbyggertallet samtidig med at Galten-Skovby altså voksede en smule.
Aktuelt mangler vi yderligere 73 sjæle for at nå op på 70. pladsen, der beklædes af et andet voksende byområde Beder-Malling.
Harlev avancerer tre pladser
Siden 2007 har Galten-Skovby været betragtet som én by i statistikken. Galten-Skovby er den næststørste by i Skanderborg Kommune. Skanderborg er på 35. pladsen blandt landets største byer idet man pr. 1/1 2026 havde 20.310 indbyggere, hvilket er 50 færre end et år tidligere. Siden 2011 har Stilling været medregnet som en del af Skanderborg.
Hørning er nummer 81 med 8.572 indbyggere (30 flere end året forinden) og Ry er nummer 87 med 7.638 borgere (102 flere end året forinden).
Låsby tæller 2.059 indbyggere, hvilket i henhold til statistikken er 27 færre end på opgørelsestidspunktet året før.
Den næststørste by i Folkebladets udgivelsesområde, Harlev, havde ved årsskiftet 4002 indbyggere (fra 4005 et år tidligere) og en placering som landets 156. største by, hvilket er tre pladser frem i størrelseshierarkiet i løbet af et år skønt indbyggertallet altså skrumpede med tre borgere. Dette beror bl.a. på at to andre byer, der lå tæt på Harlev, begge er blevet mindre målt på indbyggertal.
Definitionen på et byområde
Danmarks Statistik udarbejder hvert år en opgørelse over indbyggertallet i Danmarks byer. Opgørelsen er baseret på byområde-definitionen, som kræver en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter. Såfremt et brud i bebyggelsesmønsteret skyldes tilstedeværelsen af større offentlige anlæg – parker, kirkegårde eller lignende – medregnes bebyggelser på begge sider stadig til samme byområde.
