Galten-Skovby løb og gik 53.850 kr. ind til Knæk Cancer

Image
Både før løbet, undervejs på den 2,5 kilometer lange rute, og ved det efterfølgende kagebord, herskede der en stemning præget af højt humør, da Klank Idrætscenter forrige søndag for 9. gang var omdrejningspunkt for 'Galten-Skovby løber for Knæk Cancer'.

Forrige søndag blev der for 9. gang afviklet 'Galten-Skovby løber for Knæk Cancer'.

Masser af glade mennesker mødtes endnu en gang på Klank for at løbe og gå i den gode sags tjeneste.

Igen i år resulterede det i en rekordindsamlingsresultat. Denne gang på hele 53.580 kroner.

Selve løbet foregik i 1,5 time hvor alle havde mulighed for at nå så mange runder som muligt på den 2,5 km lange rute, hvad enten det foregik i løb, gang eller på løbehjul.

Derefter der var et stort kagebord og amerikansk lotteri med flotte gaver fra områdets butikker.

Igen i år havde Pallesen Byg ApS meldt sig på banen og donerede 20 kr. pr. 2.5 km. der blev gået/løbet.

Udover Pallesen Byg havde andre sponsorer også meldt sig på banen.

»AVK støttede endnu engang op om arrangementet og donerede intet mindre end 20.000 kroner. Desuden var der sponsoreret gaver til det amerikanske lotteri fra lokale butikker, frisører og GFS fitnesscenter. Det er så dejligt at de lokale fortsat støtter op om vores arrangement. Vi sætter uendelig stor pris på deres støtte og uden dem var det slet ikke muligt,« siger initiativtageren Anika Behrendt og tilføjer:

»Tænk at vi endnu engang slog rekord. At kunne sende alle de penge direkte videre til Knæk Cancer, det varmer vores hjerter. Vi takker alle deltagere og alle sponsorer. Tak fordi at I har lyst til at gøre en forskel sammen med os. Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi skal fejre 10 år jubilæum.«

Læs Galten Folkeblad 31. oktober 2023

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på
By Goul

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-