Galten Sko starter ophørsudsalg

Image
Seksdages arbejdsuger – 50 uger om året – er blevet for meget for Ilse Hjortnæs, som efter ni år med Galten Sko har besluttet at lukke butikken og derfor indleder ophørsudsalg. »Kom og hjælp med at få tømt butikken,« lyder det fra Ilse.

Efter ni år som indehaver af Galten Sko har Ilse Hjortnæs besluttet at lukke butikken på Søndergade.

»I marts 2013 blev drømmen om at være selvstændig skohandler i Galten realiseret. Her ni og et et halvt år senere må jeg desværre konstatere, at presset er blevet for stort, og jeg må derfor kaste håndklædet i ringen. Jeg er træt, og kan ganske enkelt ikke blive ved med at holde til det,« siger Ilse Hjortnæs og tilføjer:

»Gennem de seneste par år har udfordringerne været store. Først med Corona, derefter nedlukning og det sidste halve år med globale forsyningsvanskeligheder – og ja, selvfølgelig også den stigende nethandel, som danskerne har taget til sig. Det har alt sammen påvirket både mig og min forretning negativt, og derfor er tiden inde til at stoppe.«

Taknemmelig for opbakningen

Derfor slår hun fra fredag den 1. juli kl. 10 dørene op til ophørsudsalg med 40% rabat på alt i butikken.

»Det er altid et tab for byen, når en butik lukker, og jeg er ked af det på børnefamiliernes vegne, på vegne af Rieker-kunden eller dem, der har specialindlæg, og har brug for en sko, hvor sålerne kan tages ud eller én, der støtter foden godt. Ja, så er jeg oprigtig ked af det, men jeg kan ikke mere,« siger Ilse videre.

»Men midt i alt det negative, har jeg selvfølgelig også haft mange sjove oplevelser og gode trofaste kunder, som har fulgt mig og butikken gennem flere år. Det er jeg dybt taknemmelig for, og jeg vil uden tvivl komme til at savne jer,« siger hun og tilføjer finurligt:

»Hvad min fremtid bringer står stadig hen i det uvisse, men det siges, at der er mangel på arbejdskraft, så jeg håber da, der også vil være nogen, som kan bruge mig.«

Læs Galten Folkeblad 29. juni 2022

Del på
Galten Sko

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-