Galten Revyens indhold opdateres i 11. time

Stor interesse for at overvære årets Galten Revy.
De røde lamper blev torsdag tændt til premieren fredag d. 2. november på årets Galten-revy, der løber over scenen på Høver Kro fredag, lørdag og søndag.
- Der er helt udsolgt til fredag. Til lørdag er der få billetter tilbage, så jeg forventer, at der bliver udsolgt. Søndag er billetsalget altid lidt længere om at komme i gang, så det er helt som tidligere år, fortæller Birgit Frank Nielsen fra Galten Revyen. 
Hun glæder sig til forestillingen, og der arbejdes på højtryk med at få alt på plads. Både lørdag og søndag øves der intenst fra klokken 9 til 16 og det samme gælder de første aftener i næste uge.
Gertrud og Erna med det sidste nye
Indholdsmæssigt kommer man sædvanen tro vidt omkring.
- Jeg synes det tegner til at blive en god blandet forestilling af sketches, sange og flotte udstyrsnumre. De gamle damer, »Gertrud og Erna« tager selvfølgelig byens aktuelle temaer under debat, så der ændres til det sidste på teksten, så den bliver højaktuel. Nu har vi jo lige fået ny bager, som også må med i teksten, afslører Birgit Frank Nielsen og tilføjer med henvisning til revyens titel »2012 & Skat«:
- Der er selvfølgelig numre, der handler om skat, i ordets brede forstand, men især den skat vi lever sammen med i med og modgang. Marilyn Monroe bliver hyldet i en dejlig sang, og vores genbrugsplads på Hjaltevej får også en tur af revyholdet.
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-