Galten "goes italian" på fredag

Image
Galten "goes italian" på fredag
Forretningerne i Galten inviterer til "Italian Night" på fredag med stemningsfuldt torvemarked, italienske specialiteter, musik og udstilling af lækre italienske biler - a la Fiatten på billedet, som Christian Berger her har "iklædt" sig.
Det er blevet super hot at dyrke Italien, og Galten er selvfølgelig med på den italienske bølge. I hvert fald på fredag, hvor der vejres  "Buona Notte"-stemning i Galten.
Galtens butikker fyrer op under sommerstemningen i Galten med en "Italian Night" på fredag, der byder på blandt andet hyggeligt torvemarked, fede italienske biler og god musik.
- Det er jo blevet så hot at tage til Italien, så vi laver en hyggelig aften i italiensk stil med torvemarked, hvor man kan komme og gøre en god handel og få en god oplevelse, siger formanden for GMF, Christian Berger, Profil Optik Berger.
Et stemningsfuldt torvemarked med stande fra byens butikker fremmer den hyggelige, sydlandske stemning, der naturligvis hjælpes godt på vej af godt dansk sommervejr, lyder forhåbningen fra GMF.
Den italienske stemning bæres yderligere frem af en udstilling af forskellige Fiat-modeller fra Koch Biler i Aarhus, ligesom der kommer ekstra fint besøg i form af en Lamborghini Gallardo.
Film på storskærm
Derudover er der naturligvis italiensk is fra Iscafeen, ligesom Den Græske Taverne i temaets anledning "goes italian" med italienske retter, der kan nydes under åben himmel eller i det til lejligheden opstillede telt.
Gruppen »Hit De Luxe Duo« bidrager også til den hyggelige stemning med en festlig, lun optræden med masser af spilleglæde, og endelig kan børnene give den gas i den  opstillede hoppeborg. 
- Man skal komme for at hygge sig med familien, støtte op omkring de lokale aktiviteter og møde de forretningsdrivende på gaden fremfor i butikkerne, siger Christian Berger.
Sidst på aftenen viser Bio Huset »Italiensk for begyndere« på storskærm, hvortil der også er fri entre.
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-