Galten Børnehave og Vuggestue hjælper med at knække cancer

Image
Galten Børnehave og  Vuggestue hjælper med at knække cancer
Galten Børnehave og Vuggestue indsamlede sidste år cirka 4800 kroner til Knæk Cancer og forsøger at gentage succesen i år.
Af Marlene May Vestergaard og Sara Stampe, erhvervspraktikanter
Ligesom sidste år har Galten Børnehave og Vuggestue valgt at samle penge ind til det store projekt, Knæk Cancer.
Pædagogerne mener, at det er et projekt som mange kan relatere til, og at det er en god sag at støtte op om.
»Børnene kommer til at løbe rundt om vores sandkasse, og alt efter hvor mange runder de løber, desto flere penge samler de ind,« forklarer Jonas Drachmann, pædagog i Galten Børnehave og Vuggestue. 
Sælger kreative produkter
Børnehaven kæmper stadig for at finde sponsorer, men det er svært, da de fleste firmaer gerne vil have deres eget navn på, så de regner med at det bliver børnenes forældre, der støtter hvert enkelt barn.
Jonas fortæller, at børnehaven også vil lave kreative produkter som f.eks fødselsdagskort med Knæk Cancer-logoet, som de kan sælge.
»Vi går meget op i at børnene får en forståelse for, at cancer er en alvorlig sygdom, og at folk har brug for hjælp, men vi holder det stadig på et børnevenligt niveau, og prøver at gøre det til en leg for dem,« siger Jonas.
En succes i fjor
Børnehaven kom på ideen til at samle ind til Knæk Cancer sidste år, og mente, at de vil være en god idé at gentage succesen, da børnene lærte meget om at hjælpe andre mennesker, som har det svært, at være en god ven og at være omsorgsfuld.
Børnehaven håber at kunne samle mere ind end sidste års cirka 4800 kroner, og håber på at alle vil bakke op om deres projekt.
Læs Galten Folkeblad 16. oktober 2018
 
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-