Frivillige skolevenner skal støtte elever i Stjær

Image
»En varm hånd på skulderen i undervisningen, støtte til opgaveløsning, højtlæsning på skolebiblioteket eller en tryg voksen at holde i hånden på legepladsen er nogle af de opgaver, der vil skabe stor værdi for børnene på vores skole,« siger viceskoleleder ved Stjærskolen, Kristina Frost om forventningerne til skolens nye initiativ med at invitere frivillige ind skolens hverdag.

Som den første skole i Skanderborg Kommune har Stjær skolen sagt ja tak til frivillige skolevenner. Skolevenner er lokale borgere, der frivilligt bruger et par timer om ugen med en klasse og en lærer på skolen.

Sigtet med skolevenner-indsatsen er at øge elevernes trivsel, og styrkerelevernes personlige, sociale og faglige udvikling.

Kristina Frost, viceskoleleder på Stjærskolen og initiativtager til at få skolevenner, glæder sig til, i samarbejde med skolebestyrelsen, at byde frivillige velkommen på skolen.

»Vi søger skolevenner, der i samarbejde med dygtige fagprofessionelle kan hjælpe os med at løfte trivselsopgaven. Vi forestiller os, at en skoleven vil kunne støtte enkeltelever i fællesskabet i form af ekstra voksenkontakt. En varm hånd på skulderen i undervisningen, støtte til opgaveløsning, højtlæsning på skolebiblioteket eller en tryg voksen at holde i hånden på legepladsen er nogle af de opgaver, der vil skabe stor værdi for børnene på vores skole,« siger Kristina Frost.

En nærværende voksen giver ro

Forskning viser, at god voksenkontakt gør en kæmpe forskel for børns trivsel og læring i skolen. Skolevenner udgør ikke bare ekstra hænder; de er den uvurderlige støtte til den enkelte elev i fællesskabet. Skolevennernes tilstedeværelse spreder glæde og positivitet i klassen, løfter elevernes faglige niveau, skaber stærke relationer og øger børnenes generelle trivsel.

»En skoleven erstatter ikke fagprofessionelt personale, men indgår i lærerstyrede aktiviteter som en støtte til eleverne. Det betyder, at læreren får bedre tid til den enkelte elev med en skoleven i klassen,« forklarer Sigrid M. Larsen, sekretariatsleder i Skolens Venner og tilføjer:

»Skolevennen er til stede for alle i klassen, og er, i modsætning til specialressourcer, ikke noget enkeltelever først kan visiteres til, når de virkelig har det skidt. Derfor medvirker skolevenner til et mere stabilt trivselsniveau, fordi flere elever kan få hjælp og omsorg, når de har brug for det. Alle elever i klassefællesskabet kan derfor have glæde af en skoleven og i skiftende grad nyde godt af skolevennens tilstedeværelse.«

At gøre en forskel

Erfaringen er at Skolevennerne selv ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 8. november 2023

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-