Frivillige i Stjær Boldklub hædret

Image

Stjær Boldklub inviterede i sidste uge til frivilligaften for klubbens mange trænere og ledere.

Her blev overrakt vandrepokaler til to af klubbens trænere. Den ene gik til gymnastikafdelingens mangeårige formand Grethe Lund, der også er træner for flere af klubbens gymnastikhold. Grethe har ydet et kæmpe stykke arbejde i Stjær Boldklub i mange år, og ifølge klubben er det hendes fortjeneste, at boldklubbens gymnastikafdeling de senere år har fået mange flere medlemmer.

Den anden pokal blev uddelt til en af håndboldafdelingens unge trænere under 18 år, Anne Severinsen. I flere år har hun gjort et stort stykke arbejde, som træner i afdelingen, ligesom hun altid er klar til at give en hjælpende hånd, når Stjær Boldklub skal bruge hjælpere ved de forskellige arrangementer.

Fra 520 til 740 medlemmer

I forbindelse med arrangementet fortalte formand John Laursen, at Stjær Boldklub i løbet af 2019 er vokset fra cirka 520 medlemmer til cirka 740 medlemmer, og allerede i januar i år er klubbens medlemsantal blevet yderligere øget, da klubbens nyetablerede E-Sports-afdeling nu er kommet rigtig godt i gang.

Aftenen bød også på japanske kampsport, musikalsk underholdning samt fællesspisning.

Læs Galten Folkeblad 4. marts 2020

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-