Framlev-revy i 80'er-farver

Image
Framlev-revy i 80'er-farver
Var man voksen i 1980'erne så vil utvivlsomt få vækket en del minder til live ved at overvære årets Framlev Revy. Og hvem ved, måske også nogle urovækkende flashbacks angående datidens garderobe. Det er den lokale matørteaterforening Spotlight og Framlev og Omegns Borgerforening som i fællesskab står bag revyen, der går over scenen i Sognehuset i Framlev.
Skulderpuder og pastelfarvede rober får en revival i forbindelse med årets Framlev-revy.
Helt ind i 80'erne. Så lyder titlen på årets revy i Framlev, og det er en meget sigende titel, da man har fundet alt hvad der hedder skulderpuder, neonfarver, pastelfarver og glitter frem.
De farverige rekvisitter bliver med rund hånd drysset ud over de 80'er-inspirerede numre, som revyen i år byder på.
»Vi skal på en rundtur med Jørgen de Mylius i Eldorado-studiet. Her kan man bl.a. møde et Monrad- og Riislund-plagiat. Et Kirsten og Søren look-a-likes kommer også lige forbi, og naturligvis skal vi lige have et glimt af de danske kendissers AIDS-kampagne sange,« afslører Berit Hegelund fra revy-holdet.
Grand prix-medley og Voldsom Volvo
Der bliver også budt på et medley over 80'ernes grand prix-sange, et gensyn med Flemming og Berit, og Brdr. Bisp skulle også gerne komme forbi i deres Voldsomme Volvo.
»Derudover er der naturligvis et par ting vi ikke vil afsløre her, vi skal jo have et par hemmeligheder i ærmet,« griner de to instruktører, Ulrik Jensen og Berit Hegelund, men kedeligt bliver det garanteret ikke.
»Vi er så heldige at have fået en del nye kræfter med i år. Det har givet en helt ny energi og det kan helt sikkert mærkes også nede på tilskuerrækkerne,« lyder det fra instruktørduoen.
Der er to forestillinger, en generalprøve/kaffeaften med revy mandag den 21/10 kl. 19 (75 kr) og så er der premierefest lørdag den 26/10 kl. 18. (300 kr inkl. mad og fri bar hele aftenen, der er dans efter revyen).
Billetter til begge forestillinger kan bestilles hos Berit Hegelund på tlf. 26162 355 eller  mail: berit.hegelund@gmail.com
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-